præstinde —!
jeg hylder dig —
færdig ligger din skæbne —
sikker
med vældige bolte gennem hele jorden —,
urokkelig, som det, der er sket —,
sikker som faldet —
eet begær
er dit liv —
du ved det store maal —
blandt væltede flasker
og svin
plukker du taarøjet
det store
det eneste —
ravende frelser du
skønheden selv
i verden —
præstinde —!
een gang
i en sanseløs nat
elskede jeg dig
præstinde —
alt kan jeg gøre —:
pine fjender
klage —, juble —
elske mine egne lokker —
præstinde, til dig kan jeg tale —,
du ved det —:
at jeg ikke har valgt min stjerne selv
at jeg aldrig har set min stjerne
at der kun er een stjerne
for mig,
at stjernen findes —
dig hylder jeg —!
ikke kender du barmhjertighed —,
mig frelste du —
præstinde —