Nordisk Sammenkomst ved Øresund
15. August 1935.
15. August 1935.
Mel.: Så lunka vi så småningom.
Mel.: Så lunka vi så småningom.
Her samles vi om gilde-bord
ved Øresund, »som skiller ej«,
hvor daglig farten går mod nord
ad luftens lande-vej;
her bues himlen vid og glad,
og brinken gulner hist mod høst,
og hjemlig risler birkens blad
som bølgens fjærne røst.
Lad da vinen rinde rødt i glas,
og når glæden søger hos os plads,
lad da kun for en stund vige bort hver et syn,
der rynker os vort bryn!
Det blæser koldt fra øst og syd;
her varmer endnu solens lys;
dér hører Vølund klirr af spyd
i vinternattens gys;
dér hænger vissent videns ax,
og snart går Yggdrasil vel ud,
og ikke styner nogen sax
de vilde tjørnes skud.
Slut jer sammen da, hold sammen hver,
der har ånd og sjæl og frihed kær,
og fra hånd og til hånd giv jer fakkel til dem,
som bær i løb den frem.
Vi mænd i Nordens næsten-fred
bør holde åndens liv ved magt,
og når barbarer ruller ned,
gå ud til værn og vagt;
og ild og iver sømmer sig,
når hærens flok i tal er få;
og »vi skal jo den samme vej,
lad os da sammen gå.«
Stå ryg mod ryg, du lille hob,
og døves ej af fjendens råb.
Nu en skål! om vort mål end er tredobbelt, dog
vi fører samme sprog.