— — — — —
Jeg vil blot sige, at Zarathustra kan være meget god, men jeg kan blot ikke finde ham; naar jeg raaber hans Navn, er det kun Knud Hjortø, som svarer, og ham længes jeg ikke efter. Jeg synes, at vi er saa passende smaa allesammen, og det vilde klæde os bedre at tage hinanden i Hænderne og sammen søge frem mod rigere Lys og større Lykke, — end hver for sig at udnævne sig selv til Overmenneske og forsøge at sparke de andre ned. Disse Betragtninger fører mig nærmere og nærmere til Socialismen.........