Sang til et Guldbryllup
den 4 Martii 1796.
den 4 Martii 1796.
Dig Livets Fader! Gud! vor Gud!
Vi prise, vi tilbede.
Du byder: og dit Almagts Bud
Forkynder Lys og Glæde.
Du gyder Fryd i Ungdoms Barm,
Og modnet Kraft i Mandens Arm,
Og Hæld paa Gubbens Isse.
O skiøn, ja skiøn din Verden er,
Din Jord saa rig paa Gode.
Kun, at vi, dine Mennesker,
Din Viisdoms Raad forstode.
Af Møie selv fremspirer Roe;
Paa Torne-Qvisten Roser groe;
I Døden selv er Livet.
Hvo staaer i Frænde-Kredsen her,
Og seer ei glad tilbage,
Og tæller de Velgierninger,
Du gav henfarne Dage?
Dog! hvo er den, som tæller dem?
O! Gud! i Dag du kroner dem
Med Naadens rige Fylde.
Thi skal vor Høitid ofres dig
Alfader i det Høie!
Og Fædre, Børn eendrægtelig
Sig for dit Aasyn bøie,
Og alle, alle raabe ud:
Dit Navn, o Himlens, Jordens Gud!
Dit Navn høilovet være!
Sign Graaehaars Kronen, den vi see!
Sign den, i hvor den pryder!
Den nye Pagt, du stiftede,
Lad den bestaae ved Dyder!
Sign hver en Alder, hver en Stand!
Sign Freden i vort Fædreland!
Giv Fred til heele Jorden!
O. Malling.