Norsk Jægervise
(Mel. Pous aller à la chasse’il faut être matineux).
(Mel. Pous aller à la chasse’il faut être matineux).
Før Dagskiær hvidner Himmel
jeg gaar paa Jagten ud,
mens Stadens lade Vrimmel
tilbeder Søvnens Gud.
Saa hjerteglad jeg synger
og priser Skaberen,
min Phantasi mig gynger
til fjerne Kloder hen.
En Jæger sig ei vælter
paa bløden Edderduun,
af Regn han ikke smelter,
i Storm er Skoven luun,
Et Sneefog er hans Glæde,
naar Sporet herligt staar
flux er han der tilstede.
hei lystigt hvor det gaaer!
At dræbe frygtsom Hare
det er kuns Daad for Børn;
slig Tant jeg lader fare
jeg jager Ulv og Bjørn,
thi er min Fiende bange
da strax jeg bliver mild;
men kan jeg Mikkel fange
da mener jeg mig snild.
Du Herremand! som stamper
din Bondes Gjerder ned,
paa Jagt hans Korn nedtramper,
spildt er hans sure Sved.
Dit dyre Liv Du tage
for Stavrerne i Agt;
Dig hisset Djævle jage
vel i Parforcejagt.
De Piger sjeldent ere
den raske Jæger huld,
det Brødnid vist maa være;
han er jo tro som Guld.
Jeg derfor smukt mig tager
for Pigerne i Agt;
vi Skovens Bjørne jager,
men de paa os gjør Jagt.
Kun Du Amanda troner
fast i din Jægers Bryst,
selv under Skovens Kroner
din Tanke er hans Lyst,
Var Du en Jægerpige
og han din Jæger var,
hvor var paa Jorderige
saa lykkeligt et Par?
O. D. Lütken.