En Moder
til sit eneste diende Barn.
til sit eneste diende Barn.
Slumre rolig, skyldfri Spæde,
Slumre ved din Moders Barm!
Ingen Graad dit Øje væde!
Tryg du hvile paa min Arm!
O, gid Søvnen qvæge dig!
Vox, vær stedse lykkelig!
Naar din Barndoms Dage endes,
Vogter jeg din Ungdoms Aar,
Fro jeg af min Yndling kjendes
Som hans Støtte i hans Vaar.
Øm jeg styre skal Din Vej,
Vogte, Du forvildes ej.
Naar Du da i Manddoms Dage
Lukker mine Øjne til,
Kun en Taare, ingen Klage
Af min Søn jeg ønske vil. —
Du, det Kjæreste, jeg har,
Føl, hvad dig din Moder var!
Lundbye.