Adolf Langsted (1864–1919)

Ved Frøbel-Festen

d. 12. Febr. 1901.

Prolog-Kantate, foredraget af Fruerne Agnes Gjørling og Julie Rosenberg.

I.
Der var en Tid, da Kvinden og Barnet gjemtes bort
Og Manden alene leved Livet,
Der var en Tid, da Kvinden og Barnet led Tort
Og næsten var Trældom undergivet.

Men der var En, som kjærlig drog Barnet af dets Skjul,
Som lærte os Barnet at velsigne,
Og der var En, som lærte os blive Børn om Jul
Og Barnet i Enfold efterligne.

Hin Børneven, der lærte i Jordans stille Egn,
Har lært os til Kjærlighed at stave —
Se Frøbel, hans Apostel, brød Fordoms Tjørnehegn
Og planted den første Børnehave.

»Som Blomsten« tænkte Frøbel »ved nænsom Gartnerid,
Ved Sommersolens Straalebad kan trives,
Saa kan og’ Børnespiren opelskes ømt med Flid
Og under Hjærtevarme oplives.«

»Lad os for Barnet leve. Af det jeg alt har lært,
Jeg giver kun igjen, hvad jeg annammed« —
Med dette Maal for Øje blev intet Skridt ham svært,
Hvor højlydt end Døgnets Hunde glammed.

Med Utak Verden lønner og giver Sten for Brød,
Og Frøbel, som var lydhør for Sukket,
Og som til Glæde kaldte hver Sjæl, til Sorrig fød —
En Dag fandt sin Børnehave — lukket.

Men ud fra Schwarza-Dalen brød Frøbels milde Aand
Trods Fyrstebud og Menneskeskranke,
Den har alt vristet Ferlen af mangen Bøddelhaand,
Befrugtet hver en Børnevens Tanke.

At løfte Frøbel-Arven kom vi i Aften hid:
Og I, hvis Børn alt nyde hans Gave,
Mød os med aabne Hænder, befæst vor Agt og Id:
At grunde en Folkebørnehave, —

En Tilflugt for de mange, hvis Hjem er intet Hjem,
Hvis Vugge »stod paa Jord foruden Gænge«,
— En Have, hvor de fattige Smaa kan finde frem
En Solblomst fra Paradisets Enge.

II.
Den unge Moder ved Vuggen:
Mit Barn! som Blomsten lukker
Sin Kalk ved Aftentid,
Dit Øje, mens jeg vugger,
Alt fanger Søvnen blid.
Og Natten gaar til Gængens Takt,
Hvor Hjærtet holder Vagt.
Stille! stille! o sov Barnlille, sov!

Sov sødt! snart kommer Dagen,
Den lange Arbejdsdag, —
Da vil Du blive dragen
Ud fra mit Favnetag.
Da sidder ene jeg igjen
Og ser til Vuggen hen.
Stille! stille! o sov Barnlille, sov!

Da vil Du Vingen sprede
Og flakke viden om,
Og Hjemmets lille Rede
Vil lades glemt og tom;
Da kalder Livets haarde Krav
Dig fra Din Moders Grav —
Stille! stille! o sov, Barnlille, sov!

Men ak! hvem skal da lede
Paa denne Jord Dit Fjed?
Blandt Engle vil jeg bede
Ved Himlens Borgeled
Og evigt spejde Dagen lang
Og vogte paa Din Gang —
Stille! stille! o sov, Barnlille, sov!