Mod Lyset
Frit gjengivet efter Imbert de Saint-Amand.
Frit gjengivet efter Imbert de Saint-Amand.
Jeg længes bort fra Taage ud imod Sol og Sommer
Til Schweiz, til Alpelandet med Sneens Rosenglød,
Med blomsterrige Dale, hvor Vintren aldrig kommer,
Hvor Lægedommen springer som Væld af Klippens Skjød.
Dog nej! der er for disigt, og Solen ofte blænder.
Jeg længes mod Provence, mod Poesiens Hjem,
Et Land, saa rigt, at Armod og Sot man næppe kjender,
Et Land, hvor Lyset lokker en evig Ungdom frem.
Dog nej! her synes Jorden af idel Tørke sveden;
Jeg længes til en bedre og mere yppig Egn.
Italien mig drager; — det ligger som et Eden,
En gudbenaadet Have bag Alpekjædens Hegn.
Jeg længes mod Neapel. Du, mine Tankers Tanke,
Du, mine Længslers Længsel og al min Længsels Grund!
Jeg stræber imod Lyset som hver en Drueranke,
Der modnes under Kysset af Solens Purpurmund.
— Dog stilles ej min Længsel. Kan den da ej besvares?
Jeg længes mod Ægypten og Nilens Ørkenbred.
Jeg vil af Dagen blændes. Sig mig, hvor aabenbares
Den Dag, som aldrig helder, men varer evigt ved?
I Livets Land der gryer en Dag foruden Ende.
Den Sol, som hisset skinner paa alle frelste ned,
— Den Sol, hvis svage Afglans hernede kun vi kjende,
Det er Gud Herrens Aasyn, hvis Smil er Kjærlighed.