Eurydike
En Sonnet.
En Sonnet.
Min arme Sjæl, Guds Brud! hvor er Du henne?
Fortabt, forkommen, solgt til Skyggers Land.
Hvor kan jeg løse Skjæbnens tunge Band!
Hvor kan jeg vide Dig i den Elende!
Du sukker fangen iblandt Skyggers Hær.
Fortvivl kun ej — Din Brudefører kommer;
Jeg synger Dig en Sang om Sol og Sommer
At drage Dig mod Edens Morgenskjær.
Jeg kan, vil Gud, lig Orfeus lokke frem
Af Lyren underfulde Tonekræfter
Og synge Dig, Guds Brud, til Himlen hjem.
Men jeg maa give mig i Troen hen,
Ej se tilbage, om Du følger efter;
Thi ak! da synker Du fortabt igjen.