Julens Under
Efter et tysk Motiv.
Efter et tysk Motiv.
Jeg vented Guds Under hver Aarsens Tid;
Mit Hjærte gav ikke Stunder;
Jeg bad i Vaar, i Skjærsommer blid,
I Høst — men jeg fandt intet Under.
Alt Vinteren kom og svaled mit Mod.
Det Aar var ved at udrinde;
Da lyste Guds Kjærlighed for min Fod
Og lod mig — et Under finde.
Jeg gik mig ud i den bladløse Lund
I Vinterens Ørkenstille;
Selv Nøkken syntes hensunken i Blund
Bag Skovens tilfrosne Kilde.
Da saa jeg en Dreng over Sneen at gaa,
Ham fulgte en sælsom Skare:
De sultne Ravne, den skjælvende Raa
Og Markens fredløse Hare.
Jeg saa ham at vanke fra Vraa til Vraa,
Med eet var al Nød forstummet.
Hvorhelst han gik ind, fulgte Glæden paa,
Og Kjærlighed fyldte Rummet.
Jeg vented Guds Under hver Aarsens Tid; —
Gud tav med Kjærligheds-Svaret.
Og først om Julen, da Skoven stod hvid,
Blev Underet aabenbaret.