Thor Lange (1851–1915)

Løft højt, I bundne Hænder,

mit Hjertes Tak, som brænder

blankt over Baal og Brand!

Jeg saae min Konge kronet,

mit Folk med Gud forsonet

og frit og frelst mit Fædreland.

Du Dagskjærsrose klare,

som tog dit Barn i Vare

paa Jord for Støv og Fnug,

Marie, Mø og Frue,

stænk ned paa Baalets Lue

Dit Liljebægers Dvaledug!

En stakket Stund at stride,

i Flammens Favn mig vride,

et Skrig, jeg styrter om;

midt over Kroppen brændte — —

Vil Gud min Sjæl da hente?

Hjælp, Frelser, Frelser, Christe, kom!