Ak, Du tynde Lyseklyne, tynde Birkespaan!
Hvorfor vil Du, Lyseklyne, ikke brænde klart?
Har min onde Svigermoder dyppet Dig i Vand,
Eller er min blanke Taare faldet paa Dig ned?
— Gak tilsengs, Veninder alle, alle Søstre smaa!
Ingen af Jer andre har en Ven at vente paa.
Men jeg sidder selv og venter paa min bedste Ven,
Hele Natten venter jeg, til Dagen gryer igjen.
Og min tynde Lyseklyne brænder ganske ned,
Men min Ven er ikke kommet, han er blevet vred.
Efter det Russiske.