Der svæver et Smil omkring din Mund,
et døsigt Smil, som forvirrer
lig Maaneglans, der ved Midnatsstund
om en blundende Rose dirrer.
Da perler Gift op af Blomstens Bund
i Draaber duftende søde;
det blege Smil om din Blomstermund
har lagt mine Tanker øde.