Var jeg en Lærke graa
med to smaa Vinger paa,
fandt jeg Dig vel.
Nu maa jeg blive her,
langt fra min Hjertenskjær,
længes ihjel.
Men i det fjerne Land
finde min Drøm Dig kan
stedse hver Nat.
Strax dog ved Morgengry
er jeg forladt paa ny,
ene, forladt.
Mangen en lønlig Stund
kysser min Sjæl din Mund,
kysser Dig blidt.
Hele min Kjærlighed,
Alt, jeg af Elskov veed,
Alt er kun dit.