Hanne og jeg og min lille Broer,
Vi sidde her ved det store Bord
Og lege saa deiligt paa Dugen.
Da Faer og Moer i Kirke gik,
Alt Juletøjet frem vi fik;
Vi er ganske ene i Stuen.
Tinsoldater staae paa Rad,
Og Søster Hanne laver Mad
Til, naar Exercitsen er omme.
Naar Faar og Moer saa komme hjem,
Taer Hans sin nye Tromme frem
Og at spille, naar ind de komme.
Imorges, da jeg vaagnede, Faer
Herind i Dagligstuen mig bar,
Han tog mig i Tæppet paa Armen;
For Julemorgen alTid vi maa
Herind og høre Klokkerne gaae, —
Saa bli’er vi klædt paa i Varmen!