Ja, der er Prosa til i vore Dage;
Hvorhen man vender sig, man har sin Plage.
Er man forelsket i en deilig Pige,
Med Fremtidssorgerne man har sin Plage.
Er det forbi med Haabet og med Længslen,
Med Fortidsminderne man har sin Plage.
Og vil man dem til Trøst som Vers udgive,
Med Subskribenterne man har sin Plage.
Og har man dem, men laer dem blive gamle,
Saa med Forlæggeren man har sin Plage.
Faaer man da lidt Finantserne forbedret,
Med Kreditorerne man har sin Plage.
Vil man ei reent til Prosaen nedstige,
Saa med Filistrene man har sin Plage,
Og gjør et Forslag man til Statens Bedste,
Med Komiteerne man har sin Plage.
Og er tilsidst med Livet man brouilleret,
Saa — har man da med Helvede sin Plage.