En Aften til at vandre,
slentrende Fod for Fod.
Hvor er dog den regntunge Himmel
og blide Skumring mig god.
Endnu er Træerne sorte
med sparsomme Foraarstegn,
men imorgen kommer det Grønne,
lokket af Sol og Regn.
Saa gaar der et Trav af Mennesker
langs med Alleens Asfalt:
Alle vil ud at vandre,
de myldre som Livet det gjaldt.
Parvis gaar de og smiler
og ser mod de grønnende Grene:
— Nu kommer de naadeløst lange
Aftner for den, der er ene.