En Pige, der hed Lise,
sad og fletted sit Haar.
Hun saa’ to straalende Øjne
inde i Spejlets Skaar.
Hun lo og hun nynned en Vise
— hun var jo kun tyve Aar.
Det var Visen om Myg og Flamme
— hun kunde bare den samme:
Jeg er Flamme,
du er Myg.
Jeg er smuk,
og du er styg.
Vingerne du brænder,
inden Natten ender.
En Pige, der hed Lise,
sad og fletted sit Haar,
hun saa’ to bedrøvede Øjne
inde i Spejlets Skaar.
Hun græd og nynned en Vise
— hun var jo kun tyve Aar.
Det var Visen om Myg og Flamme
— hun kunde bare den samme:
Du var Flamme,
jeg var Myg.
Jeg var smuk,
og du var styg.
Vingerne jeg brændte
inden Natten endte.
— — — — — — — — —
— — Visen om Myg og Flamme
er altid omtrent den samme.