Tilgiv! O værdige Herr Eremit!
Om jeg forstyrrer Din Ro.
Du venter vel neppe saa tidlig Visit
Af den lille Pietro?
Det er ham, som synger fra Morgens Gry
Til Natten daler ned;
Saa fattig paa Penge som nogen i By,
Men rig paa Munterhed.
Ærværdige Fader! luk op! luk op!
Alt Solen forgylder Sanct Gothards Top;
Luk op! Luk op!
Luk op for den lille Pietro!
Alt længe mit Hierte har lidt af en Qval,
Ei at tolke med Ord.
Ved Siden af mig i den venlige Dal
Pigen Jeannette boer.
Uvisnelig ere de Blomster, hvis Rod
Spirer fra tidlige Vaar;
Og vi var hinanden saa hjertelig god
Alt i Barndommens Aar.
Ærværdige Fader! luk op! luk op!
Alt Solen forgylder Sanct Gothards Top;
Luk op! Luk op!
Luk op for den lille Pietro!
Men ak! vore Fædre vor Elskov forbød;
Gud veed hvor mange Aar.
Og det veed jeg vist, at det bliver min Død,
Om jeg ei snart hende faaer.
Derfor er vi begge to løbet vor Vei
Ledet af Elskovs Gud.
Og enten du nu siger Ja eller Nei,
Bliver Jeanne min Brud.
Ærværdige Fader! luk op! luk op!
Alt Solen forgylder Sanct Gothards Top;
Luk op! Luk op!
Luk op for den lille Pietro!
Hvis Du nu vil vie Jeannette og mig
Lover jeg Dig herved:
Hver Morgen at bringe min Melk hen til Dig;
Og ta’e Jeannette med.
Jeg vinder derved en uendelig Tid;
Gietter Du vel hvordan?
Vi ere da tvende om Veien herhid:
Jeanne og hendes Mand.
Ærværdige Fader! luk op! luk op!
Alt Solen forgylder Sanct Gothards Top;
Luk op! luk op!
Luk op for den lille Pietro!