Stand hellig i Guds Helligdom!
Du Værk, som Kunstnerhaanden from
indvied til Guds Ære!
Om Kjærligheden, høi og reen,
lad selv den kolde døde Steen
livsaligt Vidne være!
Herren Stenen Liv har givet;
ja til Livet
i Guds Rige
skal den vie Dødelige.
Bær hid i Jesu Navn de Smaa!
Før deres Fod paa Jord kan staae,
til Himlens Favn dem fører!
her strømmer helligt Livets Væld,
her signer Christ hver Barnesjæl,
hvem Riget hist tilhører.
Du, hvis Hjerte Barnets ligner!
Dig velsigner
Christ tillige:
Du er størst i Himlens Rige.
See! Herren, til Guds Throne fød,
som Barn han selv paa Moders Skjød
taus mod sin Himmel peger;
Ved Siden staaer den Broder from,
han ahner Barnets Helligdom
og i dets Glands sig qvæger.
Barnlig salig Herren smiler;
Himlen hviler,
guddomskraftig,
ved en jordisk Barm fortrolig.
Og see! ved Jordan Herren staaer,
Han selv Indvielsen attraaer,
Maa Guddomsissen bøie;
Mens Aanden svæver klar i Skye,
staaer Verdens Frelser, ydmyg blye,
For Døberen, den høie.
Lover, priser Guds Eenbaarne!
De Udkaarne
ham skal skue,
døbt med hellig Aand og Lue.
O! see, de Spædes Engle smaa,
som hisset for Guds Aasyn staae,
til Naadens Væld de kalde:
trefoldigt svæve de herned:
Med Haab, med Troe, med Kjærlighed
velsigne de os Alle.
Knæler Christne! og tilbeder!
Evigheder
Os er givet
Gud har kaldt vor Sjæl til Livet.
Velsign, o Gud! din Helligdom!
Din Aand den lys omsvæve!
Hvo hid til Livets Kilde kom
lad evig salig leve!
Som Kildens hvide Marmorsteen
lad Sjælen vorde hellig reen,
som her til Dig indvies.
O! lad som lyse Engle smaa
De Spæde her Dig skue!
at naar de ud i Verden gaae,
Naar Fristerne dem true;
at da med salig Haab og Tro
som Barndomsminder englefro
de Glimt af Gud kan skimte.
O Herre! lad din Sandheds Aand
til Jesum Christ os føre!
som Børn vi vandre ved hans Haand!
Dit Rige os tilhøre!
Vor Gjerning i Dit Navn lad skee,
Og naar vi Sædens Frugter see,
Din være Æren, Herre!
Ingemann.