19. Danebrog
Mel. af R. Bay.
Mel. af R. Bay.
Vift stolt paa Kodans Bølge,
blodrøde Danebrog!
din Glans ei Nat skal dølge,
ej Lynet dig nedslog.
Du over Helte svæved’,
som sank i Dødens Favn;
dit lyse Kors har hævet
til Himlen Danmarks Navn.
Fra Himlen er du faldet,
du Danmarks Helligdom!
did har du Kæmper kaldet,
som Verden leder om.
Saa længe Rygtet svinger
sig over Land og Sø,
mens Nordens Harpe klinger,
din Ros skal ej uddø.
Sus højt i Kampens Bulder
om Juel, din Kæmpe bold!
Naar Tordnen om dig ruller,
du sjunge Tordenskjold!
Og flyver du mod Himlen
i stolte Luers Favn,
da nævn for Stjærnevrimlen
din høje Hvitfelds Navn.
Hver Gang en Stjærne funkler,
en Helt du nævne kan,
men ingen, som fordunkler
din store Kristian.
Paa Lysets Kyst han stander
i Sejersklædebon,
hver Gang en Kæmpe lander
hos Rolf og Absalon.
Vaj stolt ved Danmarks Strande!
vaj stolt ved indisk Kyst!
og ved Barbarens Lande
lyt stolt til Bølgens Røst!
den toner om din Hæder
og dine Kæmpers Pris,
og Heltene det glæder
i deres Paradis!
Se dem, du har tilbage,
de blusse ved dit Navn,
vil for din Hæder drage
med Lyst i Dødens Favn.
Uplettet skal du svinge
dig over Verdens Sø,
til Nordens Brynjer springe,
og Danmarks Hjærter dø.