Ufuldendt Triumfbue[Ved Milano.]Vandred en Romeraand gjenfødt dog gjennem Milano?Amphitheatret hist er Kæmpetidernes liigt:Stolt har vældige Haand sin Seiersbue hist hvælvet —Knuste Himmelens Lyn i Fødslen Hovmodens Værk?Alt som en nye Ruin, blev Seiersbuen til Gravsteen,Hvor lombardiske Konst har Sørgebilleder reist.Halvfuldendt under Skuur staaer Seierstoget i Marmor,Seierherrens Colos, et Kæmpeliig, er udstrakt:„Arme Djævel” har kaad med Kul her Pogen fuldendetHeltens Gravskrift; dog stor han skræmmer end i sit Fald.Skjult paa stolte Ruin af store Bautasteen sidderNemesis her endnu, med Kroner under sin Fod.Verdens Stolthed forgaaer og Herligheden henfarer;Taus den Fremmede staaer, og Synet ryster hans Sjæl. —