B.S. Ingemann (1789–1862)

Velskland, er du alt nær? jeg hører alt dine Toner,

Munter velsk Veturin vi klogt sledføre os til.

Han maa føre os did, og sørge for os paa Veien,

Huuslye og dagligt Brød vi sorgløs fordre af ham.

Dansken er tre Mand stærk i Kolonien, som flytter,

Signor Zotti med os bevogter engelske Mis.

Paa Udlændingeviis sig Reiseglæden udtaler;

Snart dog sørgeligt Syn afbryder vexlende Lyst.

Genfersøen forsvandt med sine herlige Bredder,

Ved Martigny vi see en Syndflods rædsomme Spor:

Rhonens mægtige Strøm har Skov og Byer bortskyllet.

Og hvor Strømmen henfoer, nu Enker sørgende gaae.

Taus den Reisende staaer, og seer paa Gravene trindt sig,

Saa stod Noah engang paa Ararat ved sin Ark:

Døden gik over Jord med Ødelæggelsens Strømme;

Hist hvor Duen kom fra, er Olieskoven dog grøn.

Hist er Glæde og Liv — faer hen, sørgmodige Billed!

Bag hint vældige Bjerg staaer Edens Have i Flor.

Seer fra Rigi paany jeg Sveitzerlandet omkring mig?

Herlige Simplon, dig beundrer Fjernlandets Søn.

Har en Dødeligs Haand paa dig lagt Broen til Himlen?

Nævn den Vældiges Navn, han var Giganterne liig:

Fjelde haver han sprængt og over Skyerne bygget

Kæmpeveien, som stolt og høi vil Stjernerne naae.

— Fjernt dog Stjernerne staae; en Himmelstige opbygger

Kun en Engel i Drøm for den, som Engle kan see.

Himmelbroen kun her tit Jordens Paradiis fører,

Saligt det Øie dog, som har dets Herlighed seet!

— Ruller fra Skyen ned i Paradiset alt Karmen?

Hist var Vinter og Snee — her blomstrer evige Vaar.

Ranken slynger sig her om Almen frodig i Krandse,

Olieskoven staaer lys med Sølverkronen i Sol;

Under Platanens Tag gaaer velske Charis med Geden,

Nynner en Elskovssang, og paa de Fremmede seer.

Mulen paa Fjeldets Sti forsigtig ganger med Kurven;

Hist til Klosteret gaaer graaskiægget Broder med Fred.

Viingaardsmanden er fro, han leer og Druen os rækker,

Talen klinger som Sang, og Blikket glindser som Ild.

Domo d’Ossola alt omsmiler studsende Nordboe,

Henrykt seer han sig om, og aander fremmede Luft.

                I Luftninger milde!

        I Dufte, som svømme,

                Husvalende stille,

        Paa Lysets de bævende Strømme!

                I Dale saa grønne,

        I Floder, I Seer,

                I Feeslotte skjønne,

        Paa eders lyksalige Øer!

                I Bjerge, som kneise

        Mod Skye og mod Stjerne,

                Og Altre oprejse

        Af himmelblaa Duft i det Fjerne!

                I Toner, som klinge

        Fra Bjerg og fra Strømme!

                Tilbage I bringe

        Til Livet de henfarne Drømme.

                Jeg Feernes Rige

        Paa Jorden nu skuer,

                Kan ei det udsige;

        Men standser fortryllet og luer.

Stor er Glæden; men hvi staaer taus vor velske Ledsager?

Ei i tredive Aar han saae sit Fædreneland;

Paradiset end staaer, som det til Barnet har smilet;

Ak, men fremmede Slægt nu boer i Barndommens Land.

Med den graanende Lok, en Fremmed nu i sit Eden,

Staaer den Reisende hist, og græder taus i sin Fryd.

— Til boromæisk Øe paa stille Søe¹ vi henglide;

Salige Moderøe² du glæder høiest min Sjæl.

Mignon³, her var det Land, hvorom du længselfuld drømte:

Her gjennem dunkle Løv Orangen gløder som Guld,

Stille Myrthen her staaer, og høit her Lauren sig hæver;

Bærer en Luftning hid fra lyse Himmel din Aand?

Taus i elysisk Fred jeg Hesperidernes Have

Seer med undrende Blik og kjender Jorden ei meer.

Al dens Herlighed hid fra tusind fremmede Zoner

Synes af Engle bragt til liden lykkelig Øe.

Hist i Søens Krystal sig speiler Isola bella,

Seer sin konstige Pragt, og synes selv, hun er skjøn;

Dog som smykkede Møe forfænglig smiler den Skjønne,

Mens til Moderens Favn bortvegne Elsker henflyer.

Slumrer Cypria hist, hvor stolt med grønne Terasser

Paa Arcadernes Pragt sig hæver glimrende Slot,

Her vilde Caritas i stille Fylde sig hvile,

Trykke til Moderbryst Naturens elskende Børn.

— Synke i dybe Søe alt hist de flygtende Øer,

Eller maae selv vi flye, hvor Lykken syntes at boe?

Selv vi har den forladt, og grumt i Cesto Calende

Af lyksalige Drøm os vækker plumpt Politie.

Verdslig Jammer og Nød med Posekiger og Passe

Rammer med fjendtlig Haand adsplittet Vei-Colonie.

Hvo som er Contraband faaer ei Milano at skue;

Cesto, grusomme Bye, dit Støv jeg ryster af Fod.

Har os hungrige Hær af Tolderravne end plyndret,

Har end Bøger og Gods paany vi kjøbt og betalt,

Privilegerte Ran maae velske Love forsvare,

Skjønhed søge vi her, hvad kommer Retten os ved?

Var den Røver kun hængt, som her igaar haver myrdet,

Priste paa Veien dog vi gjerne Retten inat;

Sikkrest Veien dog er, hvor nyligst Stimanden flygted,

Derpaa stole vi tryg, og glad Milano vi see.