Iishimlen(ved Rhone-Gletscher)Hvor Rhonens Væld udstrømmer Af evig Alpesnee,Den Vandrer staaer og drømmer I Himlen ind at see.En Borg af Iiskrystaller Sig hvælver høi og klar.Med lyse Azurhaller, Paa Søilerne af Glar.De Regnbuefarver spille Med Diamanters Glands,Og Sølverdraaber trille Fra Kapitelers Krands.Blandt skinnende Arkader Gaaer Strømmen frem med Magt,Og brusende forlader Sin Vugges Himmelpragt.Den Fremmede staaer stille, Kan ei med Strømmen gaae;Saa skjønt de Farver spille, I Domen, høi og blaa.Saa underfuldt det bruser Fra diamantne Hal;Som Aandepust det suser I Himlen af Krystal.Hvad rører sig derinde? Siig boer en Guddom her?Maa Livet ei forsvinde I kolde Farveskjær?Hvad drager mig saa mægtig Til Borgen af Krystal?Hvi glindser du saa prægtig, Du klare Stjernehal?Du kan dog ei oplade En Himmelport for mig,Og mig i Straaler bade Fra Lysets Himmerig.Din Farveglands forsvinder, Naar i din Hal jeg staaer.En Grav jeg der kun finder, Og iisner og forgaaer.— Farvel I Tryllehaller! Du Himmelborg saa klar,Med Buer af Krystaller Paa Søilerne af Glar!En større Borg jeg skuer, En Dom, saa høi og stor:Dens lyse Tempelbuer Gaaer over viden Jord.Der Verdensstrømme bruse Med dyb og evig Klang,Der Englevinger suse Til Morgenstjerners Sang.Der alle Farver spille Og tabe sig i Een,Der alle Taarer trille I Kilden dyb og reen.Den Kilde ei udqvælder Af kolde Vinteriis,Til evigt Liv fremvælder Den i Guds Paradiis:Der løses skal min Tunge I Domen azurblaa.Der høit min Sjæl skal sjunge Hvad her jeg dunkelt saae.Et Billed alt jeg skuer Ind i Guds Stjernehal,Og Himlens Lys gjenluer Fra kolde Iiskrystal;Det Sjælen gjennemstrømmer — Snart Billedet forgaaer,— Om Himlen ei jeg drømmer, — Jeg for Guds Throne staaer.