Iishimlen
(ved Rhone-Gletscher)
(ved Rhone-Gletscher)
Hvor Rhonens Væld udstrømmer
Af evig Alpesnee,
Den Vandrer staaer og drømmer
I Himlen ind at see.
En Borg af Iiskrystaller
Sig hvælver høi og klar.
Med lyse Azurhaller,
Paa Søilerne af Glar.
De Regnbuefarver spille
Med Diamanters Glands,
Og Sølverdraaber trille
Fra Kapitelers Krands.
Blandt skinnende Arkader
Gaaer Strømmen frem med Magt,
Og brusende forlader
Sin Vugges Himmelpragt.
Den Fremmede staaer stille,
Kan ei med Strømmen gaae;
Saa skjønt de Farver spille,
I Domen, høi og blaa.
Saa underfuldt det bruser
Fra diamantne Hal;
Som Aandepust det suser
I Himlen af Krystal.
Hvad rører sig derinde?
Siig boer en Guddom her?
Maa Livet ei forsvinde
I kolde Farveskjær?
Hvad drager mig saa mægtig
Til Borgen af Krystal?
Hvi glindser du saa prægtig,
Du klare Stjernehal?
Du kan dog ei oplade
En Himmelport for mig,
Og mig i Straaler bade
Fra Lysets Himmerig.
Din Farveglands forsvinder,
Naar i din Hal jeg staaer.
En Grav jeg der kun finder,
Og iisner og forgaaer.
— Farvel I Tryllehaller!
Du Himmelborg saa klar,
Med Buer af Krystaller
Paa Søilerne af Glar!
En større Borg jeg skuer,
En Dom, saa høi og stor:
Dens lyse Tempelbuer
Gaaer over viden Jord.
Der Verdensstrømme bruse
Med dyb og evig Klang,
Der Englevinger suse
Til Morgenstjerners Sang.
Der alle Farver spille
Og tabe sig i Een,
Der alle Taarer trille
I Kilden dyb og reen.
Den Kilde ei udqvælder
Af kolde Vinteriis,
Til evigt Liv fremvælder
Den i Guds Paradiis:
Der løses skal min Tunge
I Domen azurblaa.
Der høit min Sjæl skal sjunge
Hvad her jeg dunkelt saae.
Et Billed alt jeg skuer
Ind i Guds Stjernehal,
Og Himlens Lys gjenluer
Fra kolde Iiskrystal;
Det Sjælen gjennemstrømmer —
Snart Billedet forgaaer,
— Om Himlen ei jeg drømmer,
— Jeg for Guds Throne staaer.