Blev nu Roma dit Hjem? kan her dog Norden du glemme?
Flyver nu ei hver Dag dit Suk til Taagernes Kyst?
Vil et Paulun du dig ved Fredens Tempel nu bygge,
Eller blandt Altrene i Colosseets Ruin? —
Boede du som Patron nu hist paa Villa Pamphili,
Eller hos Æsculap hist i borghesiske Lund;
Sad du paa Pavens Stol, og saae fra Monte Cavallo
Paa det knælende Folk — saa blev du dog vel i Rom?
Spurgte en Ven mig saa, jeg svare vilde med Sangen,
Som fra Tiberens Strøm mod Fodelandet henklang.
