Den befriede Havfrue(1857.) Mit Liv var en Længsel, Jeg selv ei forstod, En hemmelig Trængsel, Et Savn uden Bod,Et Suk efter Frihed i Havdybets Fængsel,En Drøm kun om Livet med evige Rod. Det Liv er opdukket Af Længslernes Strøm! Hensmeltet er Sukket! Opfyldt er min Drøm:For mig er nu ogsaa den Himmel oplukket,Som speiled sin evige Glands i min Strøm. Som Vindsuk i Sivet Mit Liv ei forgaaer: En Sjæl blev mig givet Med Menneskekaar —Med Kjærlighed følger mig Evighedslivet —Husvalet, Alskabningens Suk jeg forstaaer! En Dag skal husvale Alskabningens Ve! Den Stumme skal tale, Den Blinde skal see:Naar Sjælen opvaagner, som drømmer i Dvale,Det saligste Kjærligheds-Under vil skee!