Paa Kysten sove Kæmperne rolig,
paa blanken Vove skinner Maanen og Stjerner fortrolig,
men Havets Mø har ei Ro!
I Hjertet ulmer evige Lue,
naar Barmen svulmer, vinker Jorden og Himmelens Bue,
men Havets Mø har ei Ro!
Hvo gaar saa silde ene ved Stranden?
See! Stjernerspille, blinke Lykke til Vandringsmanden,
men Havets Mø har ei Ro!
Jeg kjender nøie Krigerens Pantser,
hans havblaa Øie straaler venligt og Havmøen dandser,
men Havets Mø har ei Ro!