B.S. Ingemann (1789–1862)

I spørge mig om min Elskedes Navn

Og hvorfor min Ven er bortgangen.

I spørge: hvorhen han veeg fra min Favn —

I vil søge ham med mig. I prise min Skjønhed i Sangen.

O! stolt er hans Ry, og herligt hans Navn —

I sin Have er han nedgangen;

Der hviler han sig i Balsambedfavn —

Men paa Tigerens Bjerg vil jeg prise hans Troskab i Sangen.

Jeg har ham endnu. Jeg har ham jo her:

Fra min Sjæl hans Billed ei viger;

Min Elskedes Sjæl har evig mig kjær —

— Hvorfor seer I saa paa mig? hvi græder I? Libanons Piger!