Kæmperne var heelt vilde;
De Karle jeg mindes vel.
De meente det dog ei ilde
Fordi de slog Folk ihjel.
De brummed med Skæg om Munden;
Men ærlig var deres Id.
Godmodig var dog igrunden
Min Landsmand fra Arilds Tid.
Nu er mine Børn heelt tamme:
Nu brumme de kun saa smaat.
Men Blodet er dog det samme:
End kæmpe de ganske godt.
Nu er de heelt fine og snilde,
Nu Tiden har dem poleert;
Mit Folk dog ei mener det ilde
Fordi de har sig barbeert.