Antologier

Høje Nord, Friheds Hjem!

Ej for Mørket til at true,

men for Solen til at lue

og for Liv til at gaa frem.

Lad det bryde, lad det gjære!

Stem ej Strømmen, taal dens Brag!

      den skal bære

Grøde til en Sommerdag.

Høje Nord, Sangens Bo!

— Ikke den, der dvalebinder —

den, der tænder Glød paa Kinder,

først gjør fri og saa gjør fro!

Kald dit Kor fra Skovens Sale!

Lær i Sky det Vinger slaa!

      Lær det dale

dybest ned i Bondevraa.

Høje Nord, Haabets Borg!

Hvor det op af Muldet vælder,

hvor utrættelig det melder

Vaarfryd efter Vintersorg.

Nyn det ind i Drenge kjække,

saa de le ad Jætters Larm!

    Lad det lægge

Lys i Tanken, Staal i Arm.

Høje Nord, Kæmpehal!

Det er Tid, at Kraften kjendes,

det er Tid, at Sener spændes,

Tid til Stigen eller Fald.

Kald paa Heltene, der blunde,

saml i ét de skilte Raad

    og i Munde

læg os Ordet, som er Daad!