Kai Hoffmann (1874–1949)

O nye Aar, kom nye Aar,

med Glimt af Sol, der genopstaar,

med Fløjt og Sang fra nøgne Trær

i Skumringsdis og Morgenskær,

med Blomster smaa, der staar paa Post

i Sne og bitter Frost.

O nye Aar, kom nye Aar,

skænk Lægedom for Sot og Saar,

skænk Helsebod for Suk og Savn,

stands Mørkets Daad, sluk Stridens Bavn,

at vi kan se, som før vi saa,

en Himmel, fredfuld blaa.

O nye Aar, kom nye Aar

og bring igen en svunden Vaar,

bring Godt for Ondt, giv Brød for Sten,

løft mod os Livets grønne Gren

i Glans af Sol, der genopstaar —

o kom, du nye Aar!