O gode Gud, jeg takker dig!
En kjærlig Moder gav du mig,
En god og trofast Fader.
Jeg kjender ikke Livets Vej,
Men deres Raad og Lærdom ej
Paa Vejen mig forlader.
O Gud! lad mig betænke ret,
Hvad fra mit første Aandedræt
Jeg deres Omhu skylder!
Da røres jeg saa inderlig,
Og Kjærlighed til dem og dig
Min hele Sjæl opfylder.
Mit rørte Hjerte bryder ud
I Bøn til dig, algode Gud!
Den Svage kan du styrke:
Giv, jeg dem lyder redelig!
De lære mig at kjende dig
Og trofast dig at dyrke.
Løn du dem selv med Miskundhed,
Og din Velsignelse udbred
Til hvad de foretage!
Og lad dem finde Trøst hos dig,
Naar Alderdommen nærmer sig
Med skrøbelige Dage!
Lad Dydens Glæde, Haab og Ro
I deres Hjerter altid boe!
Du stedse hos dem være!
Og naar fra mig du kalder dem
Til gode Sjæles rette Hjem,
Løn dem med evig Ære!