Til Holger Drachmann
(i Anledning af 25-Aars Jubilæet d. 9. Oktober 1896).
(i Anledning af 25-Aars Jubilæet d. 9. Oktober 1896).
Steg Du som Ørn over alle os andre,
stod Du til Havs som den brusende Svane,
blev Du herhjemme, og saa vi Dig vandre
ensom paa Stranden, langs Havet, Du elsker —
hvor Du end færdedes, ude som hjemme,
om Ørn eller Svane:
dansk var din Tanke, dansk var din Stemme —
— ikke af Vane,
nej! men fordi Du kunde ej glemme
Hjemlandets Strande og Hav, som Du elsker. — — —
Vi har saa meget at takke Dig for,
vi Unge, til hvem Du har sunget det ud:
„Der ligger Guld i Barrer,
der ligger de store Bud.“
Du havde det Guld i dit Hjærte,
Du mønted det ud for Os,
Du skrev dine Bud for os Unge,
de Gamles „Guder“ til Trods.
Der var vel iblandt det meget, Du skrev,
det, som igennem Aarene glemtes,
men flest var de Strofer, der gemtes
dybt i vort undrende Hjærte og blev
de Toner, hvorefter det stemtes. —
Og derfor: hvad enten det skælved i Graad
eller bruste af Lyst og svulmede frit,
saa var dets Toner en Genklang —
— en fattig Genklang af dit. — — —
Steg Du som Ørn over alle os andre,
stod Du til Havs som den brusende Svane,
blev Du herhjemme, og saa vi Dig vandre
ensom paa Stranden, langs Havet, Du elsker —
hvor Du end færdedes, ude som hjemme,
om Ørn eller Svane:
ung var din Tanke, ung var din Stemme! —
Ikke af Vane
— nej! men fordi vi aldrig kan glemme
Dig, ved hvis Fester
altid vi Unge var velsete Gæster —
derfor vi sænker i Dag vor Fane
for Dig, den kronede Mester!