Min Elskov har Ørnevinger,
som bærer den til Dig ved Gry og ved Kvæld,
om Verden stækker dens Fjedre —
— den naa’r Dig alligevel.
Min Elskov har Ørnens Drifter:
vil føle sig fri og vil ej være Træl,
vil bygge med Dig, som den elsker,
sin Rede paa Livets Fjæld.
Den flyver Dig til ved Morgen,
ved sollys Dag som ved stille Kvæld,
Verden kan stække dens Vinger —
— den naa’r Dig alligevel. — — —
Men viser Du den tilbage,
da flyver den bort over Livets Skjel
og skriger fra Dødens Strande
imod Dig sit lange Farvel ....
.... Min Elskov har Ørnevinger,
som bærer den til Dig ved Gry og ved Kvæld,
om Verden stækker dens Fjedre —
— den naa’r Dig alligevel.