Jeg er Prinsesse Ilse
fra Ilsenstein tæt herved;
kom med mig til min Bolig,
der venter os Salighed.
Væde jeg vil dit Hoved
med mit krystalklare Vand;
glemme skal du hver Smerte,
du sorgbetyngede Mand.
I mine hvide Arme
og ved mit hvide Bryst,
der skal du ligge og drømme
om gammel Æventyrlyst.
Og jeg vil kysse dig heftigt,
ret som jeg kyssed med Glød
den kære Kejser Henrik,
som nu er stille og død.
De døde bliver døde,
og Liv er de levendes Lyst;
se, jeg er ung og dejlig,
og Hjærtet slaar i mit Bryst.
Og banker mit Hjærte hernede,
saa klinger mit Slot af Krystal;
der danser Ridder og Jomfru
med Glæde i Slottets Hal.
Hør, Silkeslæbene bruser,
Jærnsporer klirrer dertil;
fra Pauker og Violiner
strømmer det festlige Spil.
Min Arm skal slynge sig om dig
som om Kejser Henrik dengang;
jeg holdt min Haand for hans Øre,
hvergang Trompeterne klang.