Det er stille Nat, der er ingen paa Gaden.
Her ligger et Hus, der boede hun.
Min Skat er forlængst reist bort fra Staden,
men Huset staar paa den gamle Grund.
Der staar ogsaa en og stirrer i Vejret
og vrider Hænderne smertestridt.
Jeg gyser ved Synet i Maaneskæret —
det Ansigt, jeg ser paa den Mand, er mit.
Du Dobbeltgænger, Blegnæb derhenne,
skal du efterabe den Kval, hvormed
jeg tit blev pint i en Nat som denne
i fordums Tid paa det samme Sted?