Natten er fugtig og stormfuld,
Himlen stjærnetom.
Under brusende Træer i Skoven
vandrer jeg tiende om.
Fra den ensomme Jægerhytte
flimrer der fjærnt et Skær.
Det skal ikke lokke mig til sig —
Der er altfor fortredeligt der.
I den læderne Lænestol sidder
den blinde Bedstemor,
uhyggelig, stiv, som forstenet,
og siger ikke et Ord.
Paa Gulvet vandrer den røde
Skovridersøn bandende rundt,
slænger sin Bøsse mod Væggen
og ler saa haansk og ondt.
Skønjomfru ved Rokken væder
sin Traad med en Taareflod.
Faderens Grevlingekøter
piber ved Pigens Fod.