Jeg er en simpel Bondemand
Og jevn og ligefrem,
Dog elsker jeg min ringe Stand,
Thi i mit lille Hjem
Der voxe Blomster milde
Med Farve og med Duft,
Min er den klare Kilde
Og min den friske Luft.
Jeg fødtes op ved Fuglesang,
Af den jeg lærte Lidt;
Jeg synger, naar jeg føler Trang
At flyve let og frit,
Jeg synger bagved Ploven
Og under Leers Klang,
Og Bakkerne og Skoven
Gi’er Gjenlyd af min Sang.
Og naar jeg er af Arbejd træt,
Og Dagen er forbi,
Min Aand er frisk, mit Sind er let,
Og jeg er glad og fri;
Og jeg vil ikke bytte
Med nogen Mand paa Jord,
Og jeg vil aldrig flytte
Fra denne Plet i Nord.
Og hviler jeg en føje Stund
Og tager Pen og Bog,
Da kæmper jeg paa Aandens Grund
For Fædreland og Sprog;
Men gjælder det at stride
For Frihed, Liv og Fred,
Jeg lægger Alt tilside
Og gaar i Kampen med.