Det klinger festligt i hver en Vraa,
Al Skabningen har Liv i Eje:
Paa Engen dandse de Piger smaa,
Og Drengen blæser i Skalmeje,
Og Gjøgen kukker i den grønne Lund,
Og Bølgen dandser i det dybe Sund;
Straalende prud,
Smykket som Brud
Staar Engen med det friske Grønne.
Og Nattergalen i Busken slaar,
Og Lærken synger over Engen,
I Højtidsklæder Fiolen staar,
Og Bækken slaar paa Sølverstrængen,
Og Bøgeskoven viser Silkeflag;
Vi se det grandt, det er en Højtidsdag.
Dejlige Vaar!
Yndig du staar
Som Mønster for vort Liv herneden.
Thi sødt det klinger i fattigst Vraa,
Hvor Kjærlighed har rejst sin Bolig,
Hvor tvende Hjerter af Troskab slaa,
Og Sjælen er med Gud fortrolig;
Der vinker Haabet med sit grønne Flag,
Og hver en Dag er som en Højtidsdag,
Blomster der gro,
Fugle der bo,
Og det er altid Vaar derinde.
Vi ønske Eder et saadant Hjem
Med Fred og Fryd og Fuglekvidder,
Hvor Blomster spire af Muldet frem,
Og det er Vaar til alle Tider,
Hvor gode Aander flyve op og ned
Og plante Tro og Haab og Kjærlighed.
Brudgom og Brud!
Signe Jer Gud
Med Solskin, Regn og milde Dage.