Ton min Harpe mildt og stille
Gjennem Nattens Taagestrømme
Over Dal og Skov og Vang,
Som en Bæk blandt Roser vilde,
Dristigt som en Ynglings Drømme,
Sødt som Nattergalens Sang.
Sus igjennem Bøgelunden,
Hvor min bedste Fryd har hjemme,
Som en Elv igjennem Dal,
Som et Suk i Aftenstunden,
Som en Kvindes bløde Stemme,
Som en Luftning let og sval.
Kjender du min stille Længsel?
Kan du om min Attraa tale?
Kan du tolke Hjertets Trang?
Kan du sprænge Tankens Fængsel
Og min Fryd og Smerte male
I din Tones dybe Klang?
Milde Tone! du som svinger
Højt dig over Bjergetinder,
Du, som ingen Grændse har,
Løft min Aand paa dine Vinger
Over Sky, hvor Solen skinner
Evig mild og lys og klar.