Den Syttende Sang Om Christi Lidelse/
Siunges som:
Siunges som:
Chrysillis du mit Verdens Guld.
Chrysillis du mit Verdens Guld.
Der Lov-Sangen udsiunget var/
Gick JEsus voris Ven
til Oliebierget hen/
Disciplerne hand med sig tar/
Og saa til Orde fick/
Som hand hos dennem gick:
Denne Nat/
Som nu brat
Kommer/ skal i/ som her gaar
Hver paa mig
Forgribe sig:
Ti jeg ved der skrevet staar/
At mand skal Hyrden slaa
Og Faarene skal gaa/
Adspredte i en Ørck/
Og vildsom Mørck/
Men siden gaar jeg hen/
Efter Opstandelsen/
I Galilæa Stad/
At findis glad/
2.
Men Peder gav det første Svar/
Om end hvert Menniske
Dig giorde Spot og Spee/
Da siger jeg min Sandhed klar/
At jeg vil følge dig
I Døden huldelig/
Det Guds Lam
Svaret ham:
Sandelig jeg siger dig:
Denne Nat
Slet forlat
findes jeg Ynck-Værdelig/
Før to gang Hane-Skrig/
Da tre gangs haardelig
Du mig fornægter snart/
Ja sværger hart/
Men Peder ydermeer
Mon stole paa sit Leer/
Var færdig samme Tid
At gaa i Strid.
3.
JEsus kom til Gethsemane/
Der var en Urte-Gaard/
Hvor hand med mangen Taar
Afbeder voris Synders Væ/
Og gick saa bange bort
Hen til sin Bede-Ort/
Til den Sted
Tog hand med
Zebedæi Sønner to/
Peders Been
Var ey seen
At gaa med sin HErre tro/
Men JEsus bævede/
Hans Bøn og svævede
Til Himlens HErre bold/
Og giorde Vold
Paa HErrens Naade-Dør/
Som haardt var lucted før/
Formedelst Slangens Gift/
Og Syndsens Drift.
4.
Ah JEsu! vores Frelser kier/
Hvor høyt beængstes du
For vore Synder nu/
All Verdens Synder du nu bær/
Din Siæl den lider Nød
Indtil den bittre Død/
Sørgelig
Teer du dig/
For den Synd/ som jeg har giort/
Men jeg stolt
Har mig holt/
Øvet Laster immerfort/
Men du ydmygelig
Paa Jorden kaster dig/
Kom Synder! see her vandt
Vor Supplicant/
Kom du som synde tør/
Din Mund til Bøn og rør/
Og med Alvorlighed
Sky Synden leed.
5.
Da JEsus Bønnen havde endt/
Gick hand til dennem ned/
Som hand sig før fra stæd/
Hans Hierte var i Angist spændet/
Og sagde sørgelig:
Ah Peder! vaag med mig/
Vaag og beed/
Fienden leed
Slummer ey/ men holder Vagt/
Giør ey Frist
Med sin List/
Thi hand Siælen har i Agt:
Aanden vel villig er
Kand jeg nock mercke her/
Men eders Legeme/
Kand jeg vel see/
Er meget skrøbeligt/
Og paa U-Villie rigt/
Thi gick hand atter hen/
Og bad igien:
6.
Er det ey mueligt? Fader kiær/
Den Kalck kand gaa forbi/
Som for mig skienckes i/
Da skee din Villie gierne her/
Og biød kun hvad jeg vil/
Jeg gierne tier stil/
Kom og see
Syndere/
Her Guds egen kiære Søn/
For din Synd
Hand med Fynd
Stiller her en krafftig Bøn:
Strax Englen færdig var/
Hiert-Styrckning med sig bar/
Til vor stridbare Helt
I aaben Felt/
Hvis blodig Sved da var/
Som runde Perler klar/
Der faldt udaf hans Krop/
Fra Taa til Top.
7.
Men Bønnen som du bruger her/
Skriv JEsu i mit Sind/
Jeg den ey sla i Vind/
I hvad som jeg af dig begier/
Da lad din Ære skee/
Og bøy min Villie:
Verdslig Tøy
Reent ud fey/
Gid jeg inclinerer kun
Til min GUD/
Og hans Bud/
Som er Siælenes Patron,
Gid jeg maa Synden fly/
Som er saa tung som Blye/
Og fra dens Sole groom
Mig vende om
Til det Gud-reene Lam/
Som bar ald Verdens Skam/
Som giør for Synden leed
Retfærdighed.
8.
See her den Penge-Gierige
Til JEsum kommer frem/
Som til en Morder slem/
Ulycke-fuld kand mand nock see:
Hand kommer aabenbar
Med Blus og Lamper klar/
Denne Gast
I en Hast
Tegn gaf til sit Morder-Puck/
Den I seer
Jeg mig teer
Venlig mod/ til hannem gack/
Men før ham varligen
Til HErre-Floken hen:
I det kom JEsus frem
Og spurde dem:
Hvem efter lede I?
Da svared’ alle di/
Som hos hans Side stod/
Med bange Mod:
9.
Den Konge udaf Nazareth/
Ham har vi Øyet paa/
At vi kand hannem faa/
Da svared’ JEsus: jeg er det/
Strax de tilbage veeg/
Og ned til Jorden seeg/
Nu som før
Hand dem spør/
Alle/ som der monne staa/
Er det mig/
I med Svig
Søger/ da lad disse gaa/
Strax kom da Judas hen
Og hilsed’ ham for Ven/
Med falskheds Smigre-Grys/
Gav ham en Kyß/
Da var ey Skaren seen
At giøre JEsu meen/
Men med en grov Gevalt
Ham overfalt.
10.
Da flyde strax Disciplerne
Fra deris Mester hen/
Forlat gick hand igien/
Og maate lide Spot og Spee
Af Skaren/ som der var/
De alle paa ham slaar/
Ja end meer
Hannem skeer/
De ham binder Fod og Haand/
Ey Raison/
Ey Pardon
Mand hos disse Knægte fand/
Hvad tæncker du/ min Siæl
Om din Forløser vel?
Som for din Synd saa stor
Skal lide Mord/
Har du ey Aarsag nock?
Du haarde Steen og Stock/
At aabne Øyets Flod/
Ja græde Blod.
11.
Ach JEsu! med dit Ordis Kiep
Paa mit Steen-Hierte slaa/
Lad Vand af Øyne gaa/
For Satans Næse slaar jeg Knep/
Naar jeg kun haver dig/
Da fattes intet mig/
Lad din Død
I min Nød
Findes i mit Hierte prændt/
Syndsens Træl
Er jeg vel/
Og af Synden slet forvent/
Men skab du Hiertet om
Min trygge-Frelser from/
Og med din Hellig Aand
Giør mig Bistand/
Som mig oplyse kand/
Og give ret Forstand/
Hen til min Gud at fly/
Og Laster sky.
12.
Til Annam og til Caipham
Blev JEsus bunden ført/
Ja streng blev overhørt/
Angst efterfuldte Peder ham/
Og med et bange Sind
Gick hand i Salen ind/
Stod og saag
Paa det Taag/
Som de hafde JEsum fat/
Da sit Mod
Falde lod
I en Haande-Vending brat/
Da Præstens Pige kom/
Og hannem spurde/ om
Hand JEsu Tiener var/
Gav hand til Svar:
Hvad er det for en Mand?
Jeg sværger paa min sand/
Jeg veed ey hvad det er
Du siger her.
13.
Strax efter denne Nægtelse
Goel Hanen første Gang/
O! denne Hane-Sang
Ret merckelig eens-stemmede
Med de Ord/ som var talt
Til Peder/ før hand falt:
Atter een
Var ey seen
At tiltale Peder saa:
Jeg det veed
Med Vished/
Denne Mand du kiende maa/
Men hand det nægtet svart/
Ja sværget meget hart/
Den Mand jeg kiender ey/
Thi gack din Vey/
Da svared’ ham igien
Den ældste Præstes Svend:
Det var jo du/ din Knægt/
Som slog min Slægt.
14.
O! da forbandet Peder sig/
Hand JEsum ey har kiendt/
Da blev Discurßen endt/
Strax hørdes her et Hane-Skrig/
Som mindte Peder om
Sit Synde-Fald saa grom/
Samme Tid
HErren blid
Vendte sig til ham igien/
See da var
Peder snar/
Parted sig fra Skaren hen
Til et afsides Sted/
Hvor hand sit Fald begræd/
Og med beængsted Mod
Da giorde Bod/
Saa Øyet flød i Vand
Paa denne bange Mand/
Ret som en Strøm saa stærck/
O Siæl! det mærck.
15.
Du som saa tit forgifter dig
Mod HErrens Ord og Bud/
Ach! Synde-fuld U-krud/
Som har saa bart Rodfæstet sig
Udi vort Kiød og Blod/
O en forgiftig Rod!
Nyd den ud
Hiertens Gud/
For den Pine/ som du leed:
O min Siæl
Lider Qval
Udaf dens Mangfoldighed/
Gid jeg med Peder maa
Af Syndsens Sole staa/
Saa Øynes Strømme-Vand
Urflyde kand/
Og som en stridig Aa
Langs ned ad Kinden gaa/
Gud mig i Naade hør/
Og Hiertet rør.
16.
See Peder her saa snart hand falt/
Staar hand strax op igien
Med Suck til Himmelen/
Hand viste vel det Siælen galt/
Hvorfor hand med sin Graad
Mod Synden søgte Raad/
Dette Sted
Som et Led
Skielver her af Angist stor/
Hiertelig
Jamred sig/
For det hand sin Gud forsvo’r/
Indflyde med sin Bøn
Til vor Forløser skiøn/
Strax JEsus færdig var/
Ham giorde klar:
Dit milde Ansigt sød
Vend og til mig i Nød/
Naar Satan med sin Svig
Anfægter mig.
17.
Der kom og mange Vidne frem
Mod JEsum falskelig/
Opspyt var de med Svig/
All deres Raad ey hafde Klem/
Men alt gick aved om
Og overens ey kom/
Strax da var
Præsten snar/
Og tilspurde Frelseren:
Est du Gud?
Sig det ud/
JEsus gaf til Svar igien:
Du siger det jeg er/
Dog siger jeg dig her
Menniskens Søn skal du snart
I Skyens Fart
See i stor Herlighed/
O! da blev Præsten vred
Sin Kiortel ref hand op
Fra Taa til Top.
18.
See denne hand bespottet Gud/
Hvad tyckis eder vel?
Tag ham/ slaa ham ihiel/
Strax toge de og JEsum ud/
Og i hans Ansigt klar
Bespytter ham og slaar/
Knægterne
Ham til Spot
For hans Ansigt Dette hang/
Drev sit Spil/
Slog saa til
Vores Frelser mangen gang/
Spaa os hvo dig nu slog:
Det sagde disse Spøg/
Og drev saa deris Tid
Med syndig Id/
Men du tolmodig her
Dig stiller/ Frelser kier/
Giv og O JEsu mig
At følge dig.
19.
Saa toge de og bunde ham/
Og samme Øyeblick
Hen til Pilatum gick/
Som skulde dømme det Guds Lam
Til døde ganske slet/
Foruden nogen Ret/
Judas ræd
Gick af Sted
Da hand hørde JEsu Dom/
Stricken hand
For sig fand/
Snerer Halsen lystig om/
Strax brast det lede Trold/
Saa at hans Indvold
Fra ham udvælted’ sig
Forfærdelig/
Men see den ringe Slet/
Som hand for JEsu fik/
Den bar hand først igien
Til Eyeren.
20.
Pilatus spørger Jøderne
Hvad Klagemaal de har/
Da gav de ham til Svar:
Var hand ey en Misdædere/
Hand hafde ingen Tid
Da bunden kommen hid/
Luncken Svar
Dette var
Udaf denne Morder-Flok/
Dømmeren
Sagd’ igien:
Dømmer I ham lenge nock/
Vi tør ey dræbe ham/
Skeer det da faar vi Skam/
See da kom Klagemaal
I Hobbe-Tal:
Thi at det Folck/ det stod/
De tørsted’ efter Blod/
Lod Tungen løbe om
Med Løgner grom/
21.
At hand forbød at give Skat/
Til deres Keiser der/
Raabte den ganske Hær/
Da gick Pilatus fra dem brat/
Og spurde HErrens Søn:
Est du en Konge skiøn?
JEsus ey
Svaret ney/
Men hand siger ja jeg er/
Denne Tid
Kommen hid
For at Vidne Sandhed her/
Pilatus spør igien:
Hvad er Sandhed? min Ven/
Paa Tingen gick hand ud
Alt fra sin Gud
Til den Tyranske Haab/
Som end med Skrig og Raab
Begierte strax en Dom
Paa HErren from.
22.
Hen til Herodem blev og ført
Det taalig Guds Lam/
Herodes antog ham
Med Glæde: Thi hand hafde hørt
Ret meget tale om/
Den mægtig Frelser from
Meente vist
JEsu Christ
Skulde giøre for ham Tegn/
Som hand vaag
Aldrig saag
Selv af JEsu i den Egn/
Hand end sin Glæde drev/
Hvis Linner om ham blev/
Lod ham saa gaa igien
Til Dommeren/
O! du som næris her
Med visse hvide Klær/
Svøb mig som nøgen staar/
I dine Saar.
23.
Pilatus slog og dette frem/
Der Folcket til ham gick
I vred belgammel skick:
To Fanger er her/ hvem af dem
Skal jeg nu løse af?
De ham til Gien-Svar gaf
Barabam
Fly os ham/
Og for døm kun JEsum snart:
Strax kom Bud
Til ham ud
Fra hans Hustru med en fart:
Mand hold nu op og døm/
Jeg meget i en Drøm
Har lidt i denne Dag/
Til værste Nag/
At hand kand slippe fri
Fra dette Tyranni/
Som disse Mordere
Vil ham skaffere.
24.
End spørger hand dem flittelig:
Hvad vil I her skal skee?
Da raabte alle de:
Kaarsfæst/ kaarsfæst/ og dette Skrig
Fick snarlig Overhaand/
Saa denne usle Mand
Blev afklæd/
Og indled
I Dom-Huset med en Hast/
Blot hand var/
Ham dog slaar
Disse Morder-Hunde fast/
Saa Blodet strømmede
Paa denne ømmede/
Og det/ som mere var/
De Torne tar/
En Krone flettede/
Og paa ham sætte de/
Og Purpur Kaaben rød
Hang paa hans Kiød.
25.
Et Rør udi hans høyre Haand/
De hannem ogsaa gav/
Saa retted’ de ham af/
Den Pine ey opregnes kand/
Som vores Frelser leed
Til vor Retfærdighed/
Ham til Spee
Hilste de/
Og en Konge Titul gav/
Mangen Mand
Siger kand
Sandhed/ og veed ey der af/
Som disse Knægte giør/
Paa skrømt ham kalder
En Konge/ Som øver
I Sandhed er/
Himlen er jo dit Slot/
Du HErre Zebaoth/
Din Skammel/ HErre god/
Er Jordens Klod.
26.
Eranten holdes immerfort
Mod JEsum meget hart/
Almuen raabte svart:
Lad dette engang blive giort/
At hand kand faa sin Dom/
Thi Keiseren af Rom
Er paa ham
Meget gram/
Blifver ogsaa din U-Ven/
Der som du
Lader nu
JEsum af sit Fængsel hen
Pilatus skynded’ da
Til Steden Gabbatha
Og dømte da til død
Den HErre sød/
I Vand hand toede sig/
Hver Vidne nu med mig/
At JEsu Død og Blod
Er mig imod
27.
Da svarde disse Syndere:
Det passer vi ey paa/
Hans Blod vel komme maa
Paa os/ og vor Familie/
Strax gick Pilatus hen/
Frikiendte Morderen/
Men Guds Søn
Fick den Løn/
Som den anden skulde hafft/
Denne Død
HErren sød
Leed for os/ som var fortabt/
De tog og Kaaben af/
Ham egne Klæder gaf/
Hans Kaars ham lagde paa/
Saa fick hand gaa:
Som de kom noget frem/
Da mødte Simon dem/
Strax disse Mordere
Ham tvingede/
28.
At tage JEsu Kaars paa sig/
Der gick og fra den Sted
En stor Almue med/
Som græd for JEsum ynckelig/
Da vendte hand sig om
Til Qvinderne der kom:
Græd kun vel
For jer selv/
Og for eders Børn saa smaa/
Snart den Tiid
Kommer hid
At mand da skal sige saa:
O salig’ ere I!
Hvis Bryst ey gave Di/
Paa os I Bierge høy
Falt ned/ ey drøy/
Du smucke Pode grøn/
Faar du nu saadan Løn/
Da maa du tørre Qvist/
Ont vente vist.
29.
Kom Synder/ see din Frelsermand/
Hvor ynckelig hand gaar
Med mange et blodigt Saar/
Ja Blod og af hans Hoved rand/
Det volte Torne-Pig
Som stack ham haardelig/
Ald hans Krop
Var slidt op
Udaf disse Mordere/
Alt hans Hud
Pillet ud/
Kom hid Synder/ kom og see/
Hvor hand din arme Siæl
Af Pine løser vel/
Og af sin Miskundhed
Dig giver Fred/
Hand er Forligelsen/
Os skaffer Gud til Ven/
Gud give jeg og du
Kom det ihu.
30.
Der blev og to Misdæder ført
Der at aflives med
Paa Hoved-Pande-Sted/
Sligt Mord er endnu aldrig hørt/
Som JEsus lidde da
Paa Stæden Golgatha/
Der hans Krop
Hengdes op
Mellem tvende Røvere/
Fyldet blev
Det de skrev
Om ham for i Skrifterne:
Der staar: Jeg regnes skal
Iblant Misdæders Tal/
Saa bad vor Frelser kier/
Som død var nær:
Forlad dem/ Fader from/
De vilde icke om
Den Synd/ som de nu giør/
Ah Gud! mig hør.
31.
Ah! Hierte JEsu/ Frelser god!
Bed og til Gud for mig/
Jeg som nu hiertelig
Beængstet er i Sind og Mod/
For Syndsens Mængde stor/
Ah! Synden i mig gror/
Synden slem
Af hver Lem
Røver bort Guds Billede/
Tager ind
Sands og Sind/
Neppe jeg for for Synd kand see/
Jeg siuncke vil til Bund/
Kand dog ey finde Grund/
Din Haand ræk til mig hid
Min Frelser blid
For denne haarde Død
Og dine Saar saa rød/
Bed for mig Broder min
Til Fader din.
32.
En Overskrift Pilatus skrev
Paa JEsu Hoved net
JEsu af Nazareth/
Hand Jøde-Konge kaldet blev/
Det den gemene Flock
Fortrød og angred nock/
Skriv ey her
Det hand er/
Men hand lod sig kalde saa/
Pontius
Svarede strux
Det jeg skrev det skal nu staa/
Strids Folcket tager fat
Paa JEsus Klæder brat/
Dem skifted’ de blant sig
Ret hastelig/
Men Kiortelen var knyt/
Og der af kom Disput
Ti sagde disse Mænd
Kast Laad om dend.
33.
Hos JEsu Kors hans Moder stod/
Og hendes Søster med/
Som ynkelig Græd
Discipelen/ som JEsus god
Af Hiertet hafde kier/
Hand findes og saa nær
Det Guds Lam
Siger ham:
Seer du der Moder skiøn/
Videre
Talede:
Qvinde/ see din kiere Søn/
Men de der ginge frem/
Af Spot de rysted’ dem/
Est du Guds Søn/ stig hid/
Paa denne Tid:
Den Røver hos ham hang/
Ham spotted’ samme gang
Og bad ham spottelig:
Hielp os og dig.
34.
Den Røver hos den Høyre Haand
Den anden skammed ud:
Est du ey ræd for Gud?
Udsrige ham i Synde-rand/
Thi bad hand hiertelig:
Ack Fader! tenck paa mig/
HErre from/
For din Dom
Naadig vær min arme Siæl/
Sandelig
Siges dig:
Den hos Gud skal blive vel/
Ved siette Stund det var:
Da miste Solen klar
Sit Skin i alt det Land/
Da Gud og Mand
Raabte: Eli/Eli
Lama Asabthani/
Det er: min Gud har du
Forlat mig nu
35.
De Narrere som og stode der/
De denne Sladder fand:
Elias raaber hand/
Der JEsus vores Frelser kiær
Før nam at Skriften var
Fuldkommen aabenbar/
Hiertelig
Tørster mig:
Sagde hand i samme Stund/
Strax da een
Var ey seen/
Ædicke holt til hans Mund/
Da hand den grumme Drick
Hen op til Munden fick/
Ret høyt da raabte hand:
O Fader sand!
I din almægtig Haand
Befaler jeg min Aand:
Strax Hovedet nedsig/
Og Aanden veeg
36.
See Tempelens Forhang sønderbrast/
Naturen leed og nød
Da Frelseren blev død/
All Jorden bæved’ saare fast/
Sig Graverne oplod/
Og Helgene opstod/
Alle de/
Det mon see
Priste JEsum HErrens Søn/
Anger-Kryst
Slog sit Bryst/
Og til HErren giorde Bøn/
Til Røverne gick hen
Strids-Knægterne igien/
At bryde deris Been
Var de ey seen/
End meer’ det Morder Pack
I JEsu Side stack/
Der udflød Vand og Blod/
Ah Trøste-Flod!
37.
Joseph af Arimathia
Hen til Pilatum gick/
Og JEsu Legem fick/
Saa skynded’ hand sig strax der fra/
Til JEsu Pine-Sted
Hvor Nicodemus med
Sig hen bar
Aloes rar/
Myrrha og ved Hundred Pund/
Joseph vor
Ey u-spar
Linnet kiøbte samme Stund
Da salved’ de hans Krop
Fra Foden indtil Top/
Sin egen nye Grav
Hans Legem gav/
En Steen de veltet paa/
Der med de monne gaa/
Fra vores Frelser hen
Til sit igien
38.
Den anden Dag/ der følger paa/
Var deres hvile Tid/
Dog spared’ de ey flid/
Mens Enige de monne gaa
Hen til Lands-Dommeren/
Med Løgn og Spot igien/
Hør os nu/
Kom ihu/
Den Bedrager havde sagt:
Tredie Dag
Med Behag
Staar jeg op af Guddoms Magt/
Thi see/ beed du Vagterne/
Befal og Knægterne
At de staar flittig vagt/
Og giver agt/
At ey Disciplerne
Bort stiæl hans Legeme/
Besegler Steenen fast/
Og det med hast.
39.
Hvor meget ont du lider her/
I Hierte/ Siæl og Krop/
Kand aldrig regnes op/
All HErrens Vrede du nu bær/
Du Verdens Frelser from/
For vore Synder grom/
O min Siæl!
Kom ey dvæl
Men din Frelsers Lov udfør/
Lovet vær’
HErren kier:
Thi ham ene Æren bør/
For din Forsmædelse
Og haarde Hierte-vee
Mig arme Synder/ Synderinde/
En salig Stund/
Naar jeg hen vandre skal
Af denne Jammer-dal/
Mig for din Torne-pig
Giv Himmerig!