Ingeborg Andersdatter Grytten: “Klage-Bøn under Kaarset” from Kaars-Frugt (1713)

Den Ottende Sang Klage-Bøn under Kaarset

O! qvide-fyldte Siæl/ hvad est du høy i Plage/

Kand du vel bære meer kand du vel meere fordrage?

Thi mange Tusinde sig ringer fast om dig

Med Snarer æder-fuld/ at bringe dig til sig.

Mit Hierte i mit Lif/ af Sorg som Voxet smelter/

Jeg i min sørge-Seng nu hid nu did mig velter/

Jeg spørger ved mig self: Hvem vil dog løse mig?

Af dette Synde-Aag/ jeg bærer smærtelig.

Thi Pine uden Tal omkring min Siæl sig sætter/

Med Graad jeg daglig Dag mig Synderinde mætter/

Min Synd mig griber an/ saa jeg kand neppe see/

Jeg dybt nedsiuncket er i Syndsens bittre Vee.

Jeg af mit Synde-Dyb til Naadens Dyb vil stige/

Og med min bange Siæl til Christum vil jeg hige/

Thi Sandheds søde Mund selv kalder ad hver Siæl/

Og siger: kommer hid/ jeg vil jer lædske vel.

See Sathan daglig Dag sin’ giftig Pile hvæder/

Med dødelige Skud hand til mit Hierte meeder/

Det klager jeg for dig/ o JEsu Fader from!

Vær Talsmand min Guds Søn for HErrens strænge Dom.

Betænk hand skaaned’ ey dig selv udi de Dage/

Da du til os hidkom/ vor Synde-Læs at drage/

Skal jeg mig bilde ind/ jeg som en Synder er/

Hans List at være fri meer’ end min Frelser kier.

Jeg/ som er icke værd den mindste Naade-Smule/

Saa har mig Synden flied at jeg maa skiule/

Jeg tør til Himmelen ey lucke Øyet op/

Paa mig er intet Got fra Foden indtil Top.

Dog Christi Værdighed vil jeg mig nu tilegne/

Saa er jeg vis der paa/ at Gud vil icke regne

Min Synds Register stor/ som Sand/ i Havet er/

Thi iler jeg nu til min Hierte Frelser kier.

Paa ham jeg bygge vil/ den Stund jeg er i Live/

Trods Helved-Ulven selv/ som mig fra Gud vil rive/

O JEsu! for din Død giv mig en stadig Tro/

Naar jeg forflyttes skal fra Møye og U-ro.

10.

Til Slutning beder jeg du vil mig naadig sende

Din værdig Hellig Aand/ saa jeg maa stedse kiende

Din Sti paa Jorden her/ og den at vandre ret

Saa jeg ey glemmer dig/ saa blir jeg ey forgiet.