Nattergalen
Folkesang fra Bretagne.
Folkesang fra Bretagne.
I Saint Malo ved det høje Vindves Karm
Sad den unge Viv og græd af Sorg og Harm.
— Ak, jeg er fortabt! Jeg maa forgaa i Kval!
Dræbt er jo min stakkels, stakkels Nattergal.
— Tal, min unge Viv, og lad mig høre frit,
Hvorfor du ved Nattetid staaer op saa tidt?
Ofte seer jeg, midt om Natten op Du staaer,
Fra min Side, fra mit Leje bort Du gaaer,
Gaaer med blottet Hoved og paa nøgen Fod —
Hvi dog gaaer Du bort fra mig, Du unge Blod?
— Kjære Mand, om jeg er vaagnet af mit Blund
Og ved Nat fra Lejet gik en lille Stund,
Det var kun af Lyst at skue Havets Blaa,
Se de store Skibe komme, se dem gaa.
— Sig ej, Du til Vindvet gik for Skib at se, —
Intet Skib Dig drog, saa lidt som to og tre.
Ej for Skibe, Maanen eller Stjerner smaa
Vilde Du saa tidt ved Nat fra Lejet gaa.
Tal nu aabent, Hustru! Sig, hvad er der fat,
Siden Du fra Sengen lister bort hver Nat?
— Tidt om Natten rejser jeg mig fra min Seng
For at se til Vuggen med min lille Dreng.
— Hustru, ej til Vuggen gaaer hver Nat din Vej,
Og om Barnet sover trygt, Du seer slet ej.
Jeg til Snak og Pjank ej længer Stunder har;
Hvorfor staaer Du op om Natten? Giv mig Svar!
— Du, min lille gamle Mand, bliv ej saa vred!
Nu jeg taler sandt og giver fuld Besked.
Det er kun for Nattergalens Sang jeg gaaer;
Højt fra Havens Rosenbusk den Triller slaaer.
Og hver Nat jeg lytter til dens blide Sang;
Nattergalens Triller har saa sød en Klang.
Ak, saa dejligt synger den for mig hver Nat,
Ja, hver Nat, naar Havet ligger blankt og glat! —
Hendes Udsagn bored som en Braad sig ind
I den gamle Herres mistrofyldte Sind.
Dybt han grunded, om han var bag Lyset ført,
Tænkte stille, da han havde Ordet hørt:
— Enten hun har sagt mig Sandhed eller Løgn,
Nattergalen fanges maa i næste Døgn!
Og da han ved Morgengry fra Lejet gik,
Strax den Gamle Gartneren i Tale fik.
— Gode Gartner, hør, hvad jeg paa Hjerte har;
Nattergalen volder mig Bekymring svar.
I vort Vænge fra sin Plads i Rosens Top
Skriger denne Fugl hver Nat bestandig op.
Slaaer saa høje Triller hele Natten lang,
At den vækker mig af Søvne med sin Sang.
Om den inden Aften i din Snare gaaer,
Du til Løn herfor af mig en Guldmønt faaer.
Gartneren, som Fuglesnøren listig bandt,
Snart en lille Nattergal i Snøren fandt.
Fangsten bragte han afsted i samme Stund;
Men da lo hans Herre ret af Hjertens Grund.
Nattergalen kvalte han og slængte den
Paa sin stakkels Frues hvide Kjole hen.
— Se, min unge Viv, den smukke Gave her!
Er det ej den Nattergal, Du har saa kjær?
Paa dit Vink blev Fuglen fanget nys af mig, —
Nu jeg tænker, Skjønne, den vil fryde Dig!
Men da hendes unge Ven fik dette Bud,
Ramt af Skræk og Sorg han brast i Klage ud:
— Jeg min Elskte og mig selv i Snaren seer;
Thi nu vil vi aldrig kunne mødes mer.
Aldrig se fra Vindvet til hinanden ind,
Vexle blide Blikke under Maaneskin. —