Slyngplanten smyger sig om Busk og Træ,
Konvolvolus den mørke Hede dækker. —
Min Elskte er mig ikke mere nær.
Hvo mon den Ensomme nu Haanden rækker?
Slyngplanten vikler sig om Tjørnen tæt,
Konvolvolus om Graven fletter Ranker. —
Min Elskte er mig ikke mere nær.
Hvo mon den Ensomme vil skjænke Tanker?
Du skjønne Hovedskammel, helt af Horn,
Du rigt broderte Tæppe til mit Leje!
Min Elskte er mig ikke mere nær.
Hvo vil den Ensomme i Natten eje?