Som Slangen hendes Øje sig udvider
Og smutter pilsnart om til alle Sider
Og funkler blaat som Lotus under Bryn;
Langt heller jeg dog alle Kvaler lider,
Naar Slangen mig, med Gift i Tanden, bider,
End jeg tør møde hendes Øjes Lyn.
Thi Lægen kan for Slangebid Dig frelse
Og, Gud til Ære, atter skjænke Helse;
Men fik af hendes Øje Du dit Saar,
Slet intet Urt og Tryllesprog formaaer.