Zita
En Legende.
En Legende.
Mon Du vel i Himmelsalen
Af din Helgenglans omstraalet,
Søde Zita, endnu mindes
Hint forbausende Mirakel,
Som engang tilforn Dig hændte,
Mens Du tjente i det gode
Genua hos Bypræfekten?
I min Drøm om Natten klinge
Fromme Sange, Orgeltoner,
Og det suser om mit Hoved
Som fra lette Duevinger.
Mørke Kirker seer jeg knejse,
Helgener staa Vagt ved Døren
I et Net af Arabesker,
Og de smalle Ruder bryde,
Glødende i Solens Straaler,
Lyset i et Spil af Farver.
Inde i den dunkle Hvælving
Skinne Altrets Lys saa klare,
Virakdunstens lette Ringe
Sig til Skyer blaa forene,
Og fra Taagen seer jeg titte
Engle smaa med runde Kinder,
Som fortrolig til mig smile.
Ja, et gammelt Sagn har taget
Fæste i mit Sind, min Tanke,
Som i Kirkedørens Hvælving
Svalereder, graa og gamle,
Har i Helgenernes vide
Ærmer sig et Hjemsted fundet.
En af hine skjelmske Engle,
Kuglerund, med lette Vinger,
Selv fortalte Sagnet til mig,
Og jeg haaber, væne Zita,
At Du ej vil paa mig vredes,
Naar jeg nu igjen til Andre
Det i simple Vers fortæller,
Men usminket og enfoldig,
Som din egen Tro har været.
I en svunden Tid, da Troen
Slog i Sjælen dybe Rødder
Og mod Himlen højt sig hvælved
Som en Bro, Regnbuens Lige,
Hvorad let Miraklet kunde
Vej til Menneskene finde,
I de længst forsvundne Dage,
Da den hellige Franciscus
Prædiked for Himlens Fugle
Og gav Ulve Brodernavnet,
Se, da leved i det gode
Genua den brave Zita;
Tro som Faa og from som Færre
Tjente hun hos Bypræfekten.
Kunde hun i Morgengryet
Blot faae Stunder til at smutte
Hen i Kirkens dunkle Hvælving,
Blot faae Stunder til at bede
Et Par andagtsfulde Bønner,
Saa var hun den Dag fornøjet,
Lo og spøgte, sled og slæbte,
Aldrig rasted hendes Hænder,
Og hun sang de tusind Sange!
Ak, men meget, altfor meget,
Var der for den brave Zita
I Præfektens Hus at gjøre:
Passe Børn og feje Stuer,
Spisekammeret forsyne
Og i Kjøkkenet regjere,
Det var daglig Dont for Zita!
Dog hun fik med rappe Hænder
Alt til rette Tid besørget,
Kunde blot i Morgengryet
Hun faae Stunder til at smutte
Hen i Kirkens dunkle Hvælving
For i Hast en Bøn at bede.
Der var Gilde hos Præfekten:
Aarle alt paa Torvet Zita
Vandred hen. Hun tinged, kjøbte,
Bragte Kurv paa Kurv til Huset,
Vildt og Fisk, saa Druer, Figner,
Ananas og Artiskokker,
Mange Sorter ædle Vine. —
Alt ved Ovnen stod hun rede,
Da hun kom i Hu med Anger,
At hun Messen havde svigtet,
At hun ej engang i Kirken
Havde bedt et Paternoster!
Mildt bebrejdende, hun syntes,
Skjævede den gamle Kirke
Hen til hendes Kjøkkenrude.
Straalende af Lys var Kirken,
Der lød Sang, og Klokker kimed;
Zita sænkede sit Hoved,
Medens Taarer fyldte Øjet.
Nej, hun maa, hun maa derover:
Blot et lille Paternoster!
Kirken er saa nær, og endnu
Er der langt til Middagsstunden.
Og hun gik. — Men aldrig forhen
Blev saa sælsomt hun betaget,
Aldrig som idag tog Bønnen
Hendes Sjæl og Tanke fangen!
Se, den gamle, mørke Kirke
Var saa hyggelig og venlig,
Tyktes hun, som ingensinde,
Og de blege, gamle Fresker
Straalede med friske Farver,
Sangens Toner, Klokkeklangen
Løfted hende, vugged hende
I vidunderlige Drømme,
Rundt omkring paa Søjler, Altre
Og i deres høje Nischer
Alle Helgenerne skinned,
Saa de næsten Øjet blænded,
Selv den fæle, sorte Satan,
Som sig bugted stygt og grinte
Ved den lyse Engels Fødder,
Fik idag i Solens Straaler
Ret et kjønt, vemodigt Udtryk,
Laa og smilte resigneret.
Zita knælede og drømte,
Glemte Alt og Alle om sig,
Glemte rent de mange Retter,
Gjæsterne, hvem Sulten pinte,
Husets Herre og hans Vrede.
Middagsklokken lød fra Taarnet.
Som af Lynet ramt foer Zita
Strax forfærdet op — ak, ve mig,
Hvad skal nu jeg Stakkel gjøre?
Et Par Kors i Hast, saa rendte
Hjemad hun af alle Kræfter.
Ved Præfektens Hus sig trængte
Vogn ved Vogn i tætte Rækker.
Zitas Angst fik atter Næring —
Ve mig, hvad skal jeg dog gjøre?
Hurtig, hurtig, ind i Kjøk’net!
Alt i Porten slaaer dog Zita
En mærkværdig Duft imøde.
Ud fra Kjøk’net vælter Dampen,
Og der er en Støj derinde,
Slig en Summen, Kogen, Brasen!
Brændet knittrer, Knive klirre,
Raslen høres af Tallerkner,
Ud i Gangen falder Skjæret
Luerødt fra Ovnens Flammer.
Ak, maaske har Herren fæstet
Andre Piger? tænker Zita;
Rask derind! — Paa Kjøkkentærsklen
Staaer hun dog forbauset stille,
Og hun blegner, og hun skjælver.
Tusind nøgne, kuglerunde
Englebørn med lette Vinger
Gaa i Kjøkkenet tilhaande,
Og som purpurrøde Roser
Kinderne af iver gløde.
Denne puster flinkt til Ilden,
Hin paa Spiddet lystig drejer,
En Melonerne parterer,
Mens en Anden sirlig ordner
Saftigt Vildt i lækre Skiver
Paa de blanke Sølverfade.
Hist en broget Pyramide
Bygges op af Æbler, Druer;
En maa hakke, En maa snitte,
Og en Tredie staaer og støder,
Saa den klare Sved fra Panden
Rinder ned i store Perler.
Se, en lille Stakkel klemte,
Mens han Macaroni drejed,
Rigtig slemt sin spæde Finger;
Nu han blæser med sin Trutmund
Paa det klemte Sted og veed ej,
Hvor fortryllende den klæ’er ham
Denne barnlige Grimace.
Deres travle Tummel stiger,
Højere slaaer Larmens Bølger.
Alt er færdigt nu; i Rækker
Staaer et Dusin Retter rede
Fra de gyldne Figendynger
Til den store Fisk, der strækker
I den skjælvende Gelée sig
Med en gul Citron i Munden;
Derimellem slanke Flasker,
Skaale fyldt’ med Lækkerier —
Alt staaer rede til at nydes.
Hvor det pranger, hvor det dufter!
Af Forbauselse forstenet
Staaer paa Kjøkkentærsklen Zita;
Endelig hun breder sine
Hvide Arme ud og styrter
Ind imellem Englevrimlen.
Store Himmel, hvilket Under!
Hænderne med Graad hun folder.
Dog de vingede smaa Kokke
Næppe øjned hende, før de
Var med Lynets Fart forsvundne;
Kun af deres Vingers Brusen
Lød fra Hvælvingen et Ekko,
Og fra Ovnens Dampe titted
Barnehoveder, som rysted
Smilende de gyldne Lokker —
Men de smelted bort i Emmen,
Og det svage Ekko døde.
Zita var alene. Henrykt
Stod hun i det stille Kjøkken,
Da fra Herren der kom Ordre:
Det er Middag, dæk saa Bordet!
Mere melder Sagnet ikke;
Men den lille skjelmske Engel,
Som fortalte mig det Hele,
Hviskede fortrolig til mig,
At den Middag havde Maden
Smagt Præfekten og hans Gjæster
Bedre nok end nogensinde.
Ja, det hviskede den Gavtyv,
Smilte, blæste paa sin Finger,
Svang sig op paa lette Vinger
Og gled bort af mine Drømme. —
Se, i simple Vers, usminket,
Har jeg Sagnet her berettet;
Om det Verden vil behage,
Derom spørger jeg slet ikke,
Nej, kun Dig jeg spørger: Sig mig,
Er Du vred nu, søde Zita?