En Forstue før til min Fødeby inde bag Volden,
Hvor Bønderne skjændtes med Vagten ved Porten om Tolden,
Hvor Halmlæs i Rækker gav Pladsen dens Torvedagsnavn,
Og nu som en Festsalon midt i det ny Kjøbenhavn.
Hvor skulende, halvlaadne Heste med Halmvisk bag Øret
Ved stænkede Vognfjæl og Hjuleger vented i Pløret,
Nu krydses elektriske Sporvognes glidende Jag
Med Automobiler og Cykler ved Nat som ved Dag.
Jeg lukker Øjet og mindes Pladsen,
Som jeg har kjendt den i svunden Tid:
Rødt lyser fra vidt spredte Lygter Gassen;
Men over Volden staaer Maanen hvid,
Og Træerne tegne sig sorte deroppe
Med kuplede Toppe.
Og Møllerne løfte de brede Vinger
Fra Bastionernes Grønsværsryg,
Et Hornsignal blødt fra Glacis’et klinger,
Ud over Voldgraven sværme Myg,
Mens brogede Lamper straale bag Graven
I Tivolihaven.
Ung er jeg selv og ung Kammeraten,
Vi slentre mod Philosophgangen hen,
Drøfte Problemer og omforme Staten,
Rive Voldene ned .... ak ja, saamænd!
De forsvandt og Idyllen og Ungdomstiden
For længe siden!
Voldene forsvandt, der blev Luft og Lys og Plads,
Rum nok til at bygge et vældigt Træpalads
Med Kuppel uden Mage.
Og Udstillingsaaret med Brus af Sang og Spil,
Da Flagene vaied og Gjæster strømmed til,
Gav festlige Dage.
Det er, som fra hin Sommer i Luften endnu hang
Et Ekko over Pladsen af Festens glade Klang,
Af Gjæsternes Vrimmel.
Hvor Kuplen knejste, rager nu Raadhustaarnet op,
Højt over mindre Taarne det stræber med sin Top
Og peger mod Himmel.
Og Lurblæsersøjlen sig hæver, slank og rund,
Vandstraaler sprudle fra Bronceøglers Mund,
Mens Klokkespillet lyder.
Den nye Tid Dig knuger til sin levende Barm,
Her brydes Form og Farver, og Alt er lystig Larm,
Et Krater, der syder.
En Forstue før med sin Halmmaatte gjemt bagved Volden,
Nu Festsalens Rang den erobred og fylder i Rollen,
Hvor sparsomt paa toppede Brosten lidt Lygteskin faldt,
Et Lysvæld udgyder sig over den glatte Asphalt.
Om Volden, som skovledes bort, end tog med sig Idyllen,
Om Skjønhed, stilfærdig og inderlig, da kom paa Hylden,
Man rives dog med af det Liv, af den Fart i det Ny,
Og Minderne blegne for Nutidens funklende By.