Ding Dang! Ding Dang!
Vi lytted til Klokkernes dumpe Klang;
Men Fanger maa Intet vide.
Mon Brand eller Oprør den Larm betød?
Var Fjenden i Landet? Var Kongen død?
Tys! Vi skulde bare slide!
Saa gik vi til Kirke, da Søndag kom,
Og sortklædt fandt vi vor Helligdom,
Af Præsten blev Bud os givet:
Den gamle Dronning var sovet hen —
En til, som vi aldrig skal se igjen,
Naar vi komme ud i Livet.
Ding Dang! Ding Dang!
Vi lytte til Klokkernes dumpe Klang
Hver Dag lidt før Middagstide.
Om vel et Par Stakler nu Frihed faaer,
Naar Dronningens Jordefærd forestaaer —
Ak, det var dog skjønt at vide!