Professor Vilhelm Thomsen
25. Januar 1912.
25. Januar 1912.
Arbejdslampens blege Skin
I hans tyste Granskerstue
Voxed til saa klar en Lue,
Søgte frem og trængte ind.
Stens og Tavlers Gaadeskrift
Tyded grant hans lyse Snille,
Svundne Slægters glemte Kilde
Sprang i Dag ved hans Bedrift.
Fjernt om Lande foer hans Ry,
Funkled i den vide Verden,
Mens hans jevne, milde Færden
Gjemte sig i Stuens Ly.
Under Sne groer Bøg sig grøn.
Fuldt hans Daad kun Faa kan fatte;
Dog idag hver Dansk vil skatte
Danmarks store, stille Søn.