Glæde i Sorgen
Efter Goethe.
Efter Goethe.
Hvorfor er Du bedrøvet dog,
mens Alt er lyst og let?
Paa Dine Øine seer jeg det:
Du har jo nylig grædt.
Og har i Enrum og jeg grædt,
saa lad kun mig derom.
Mens Taaren randt, til Hjertet der
dog sødt en Lindring kom.
De glade Venner kalde Dig:
O, kom dog til vort Bryst!
Og hvad Du end kan have tabt,
hos os Du finde Trøst.
I larmer om og aner ei,
hvad Kval jeg lønlig bær.
Ak nei, jeg har ei tabt det, skjøndt
saa tungt end Savnet er.
Saa tag Dig sammen da med Kraft,
Du er saa ungt et Blod;
og Meget sig tilkæmpe kan
det første, friske Mod.
Ak nei, tilkæmpes kan det ei,
jeg kan det aldrig naae.
Det dvæler høit, det straaler klart
som Stjernen i det Blaa.
Men Stjerner vække ei Begjær
med deres Straaleskat.
Saa henrykt seer til dem man op
i hver en lysklar Nat.
Og henrykt seer vel jeg og op
saa mangen signet Dag.
Lad mig hengræde kun hver Nat,
til selv jeg standser svag.